PRINT SEND TIL EN VEN
Grundfør Vandværk

Selskabet Grundfør Vandværk er stiftet i 1933 og er et andelsselskab.

 
 Indvinding
Vandværket har en kildeplads beliggende umiddelbart ved vandværket. Der indvindes fra 2 boringer, der er etableret i henholdsvis 1967 og 1977. Boringerne indvinder fra et grundvandsmagasin med en moderat lerbeskyttelse i forhold til nitrat og nedsivende forurening af miljøfremmede stoffer.
 
Vandkvalitet
Råvandet er af god kvalitet' Der er ikke fundet indhold af miljøfremmede stoffer i råvandet.
 
For rentvandet har der været enkelte overskridelser af kravværdien til nitrit og turbiditet. Der har tidligere været flere overskridelser af kraværdien til jern. Grænseværdien for de tre stoffer har dog været overholdt ved de seneste målinger. Der er påvist lave koncentrationer af stofferne benzen, ethylbenzen, m+p-xylen, o-xylen og toluen ved en måling i 2OO7 . Der er målt en enkelt overskridelse af coliforme bakterier på 5 i 2OO8, men der har ikke tidligere eller efterfølgende været overskridelser af bakteriologiske parametre. Generelt er vandkvaliteten tilfredsstillende.
 
Vandværk
Råvandet iltes med en kompressor og filtreres ved enkeltfiltrering i 3 parallelkoblede trykfiltre. Efter vandbehandlingen ledes vandet til en rentvandsbeholder og pumpes ud til forbrugerne. Vandværket har kapacitet til at behandle mere vand end behovet i 2009.
 
Bygninger og tekniske anlæg er i tilfredsstillende stand.
 
Ledningsnet
Forsyningsområdet består af 1 trykzone. Der findes digital ledningsplan. Ledningstabet er meget lille.
 
Forsyningssikkerhed
Forsyningssikkerheden er god. Vandværket har nødforbindelse til Hinnerup Vandværk, der har kapacitet til at forsyne vandværket.
 
Af vandværkets 2 boringer er én tilstrækkelig til at klare forsyningen ved driftsstop. Boringerne ligger på samme kildeplads i landområde. Boringerne indvinder fra samme grundvandsmagasiner, som er nogenlunde godt beskyttet.
 
Vandværket har ekstra kapacitet I forhold til forsyningsbehovet. Vandværket har rentvandsbeholder, der kan klare forsyningen i 6-7 timer i tilfælde af svigt i indvinding eller behandling.
 
 
Indvindingstilladelse:                           45.000 m3/år
Indvinding 2OO9:                                32.000 m3/år
Tilsluttede ejendomme 2009:                250 stk.
 
Leverings-kapacitet (2009):                  380 m3/døgn
Leverings-behov (2009):                      160 m3/døgn

Hårdhed
Drikkevandet fra værket har en hårdhed på ca. 10 dH (middelhårdt vand).
 

Bestyrelsen GV

Formand: Buller Jelsgaard

Kasserer: Arne Loft


Driftsleder: Erik Braad


Sekretær / IT: Niels Ole Sørensen


Medlem: Dorte Skræm



Aktuelt


Aktuelt om det nye vandværk.
 

Kontakt til bestyrelsen.

Seneste ordinære generalforsamling:
Tirsdag 5. marts 2019


Regnskab og beretning findes her